Den længste vej i livet går…………

Fra hovedet til hjertet.

Dette citat hørte jeg første gang, da jeg uddannede mig til mindfulnessinstruktør for omkring 5 år siden. Da jeg skrev min afsluttende opgave på uddannelsen skrev jeg netop dette. At jeg var gået fra mit hoved og ned i hjertet. I dag ved jeg, at dette ikke er rigtigt. Sandheden er, at dette kun var begyndelsen på en uendelig lang rejse hjem til mig selv, og at denne uddannelse blot var et af de første spæde skridt til at forstå, hvad det vil sige, at leve og være fra hjertet. En rejse, der siden har ført mig gennem mange forskellige uddannelser, kurser, workshops, mennesker, situationer, personer og omstændigheder i mit liv, som alle har bidraget med måder at hjælpe mig med at vende hjem til mig selv på. Hver og én har de på forskellig vis ført mig dybere ind i mit hjerte og i kontakt med min sjæl og min dybeste essens som væsen her på Jorden. Med min livs og sjælsmission og en dybere forståelse af mig selv.

Jeg har i mange år været et menneske, der har levet i hovedet, forsøgt at regne den ud, kontrollere og måle og veje alting. Med en god portion skepsis over for alt det, jeg ikke lige umiddelbart kunne se eller forklare på videnskabelig eller logisk vis. Derfor er og har vejen fra hovedet til hjertet også været meget lang og med mange udfordringer og bump på vejen.

I dag kan jeg uden at blinke sige, at jeg er nået et langt stykke af vejen, og at jeg stille roligt endeligt forstår hvad det helt konkret betyder at være i hjertet, og hvorfor spirit i det sidste års tid stædigt har guidet mig videre på denne vej og udsat for mig for den ene situation og oplevelse efter den anden, for at vise mig, hvor vanvittig vigtig denne rejse er, hvis vi vil leve et liv i større harmoni, glæde og balance, uden at opleve den ene lidelse og smerte i livet efter den anden.

Jeg mærker for alvor nu, hvad det vil sige at være og kontakt med hjertet og det uendelige rum af kærlighed, som bor der, og hvordan dette hellige sted er forbundet med universet, med Jorden og alt levende. En helt igennem overvældende og ubeskrivelig følelse, som jeg næsten ikke kan rumme, fordi den kærlighed er så stor, at jeg faktisk ikke kan sætte ord på. Den har været der mange gange sporadisk igennem min spirituelle og åndelige udvikling og altid, når jeg er i kontakt med engle, guider og lysvæsener, men denne følelse overtager mere nu og bliver mere og mere permanent.

Så selvom jeg lige nu, og gennem de sidste måneder, føler mig slået hjem som en ludobrik med ekstreme fysiske symptomer, der gør, at jeg mange dage intet kan suppleret med enorme følelsesmæssige rutchebaneture af gamle sår, følelser og traumer, der vælter op til overfladen, så er alt godt, så længe jeg formår at blive i hjertet, og det sker heldigvis mere og mere af tiden.

Egoet slipper mere og mere af sit tag i mig til fordel for sjælen, og med denne bevægelse sker der samtidig en bevægelse, som handler om at gå fra frygt til kærlighed. Det at leve mere og mere fra kærlighed i stedet for frygt, og det at vi mennesker altid kan vælge enten det ene eller det andet. At alle vores tanker, følelser og handlinger altid vil være baseret på enten frygt eller kærlighed er ved at blive kropsliggjort og forankret i mig på en måde jeg aldrig har mærket før.

Spirit har længe forsøgt at lære mig det, jeg har lært det af utallige læremestre på min vej, jeg har selv lært andre det og først nu, kan jeg virkelig mærke forskellen på at tænke det og tro det, til rent faktisk at mærke det i mit eget hjerte og i hele min væren. En ekspansion og udvidelse som sker på alle planer.

”jamen du er jo spirituel lærer”, tænker du så måske. Ja men vi har alle skygger og mørke i os, vi må kaste lys på, før vi for alvor kan komme helt i balance med os selv og min rejse er ikke i nærheden af at være slut, tværtimod, jeg har meget at lære endnu, ellers ville jeg ikke være her. Dette er blot endnu et skridt på rejsen og endnu et bevidsthedsniveau, der udfoldes og forankres.

Spirit sagde for et godt stykke tid siden til mig, at spirituelt og åndeligt søgende mennesker kun kan komme et vist stykke i sin udvikling, førend det kræver en dybere og mere permanent åbning af hjertet for at komme videre, og det er denne transformationsproces jeg og rigtig mange andre står i lige nu. Derfor kan det opleves som, alt i og omkring os er kaos.

Det er din unikke mulighed for at gøre op med dine egne indre dæmoner og det mørke, som ligger i det dybeste af dit væsen. Det er tidspunktet, hvor du bliver nødt til at konfrontere dine egne skygger, din angst og dit ego og stå ansigt til ansigt med dem, for at kunne komme videre i din udvikling og spirituelle opstigning. Det er det tidspunkt i livet, du bliver nødt til at tage ansvar for dine tanker, følelser og handlinger, hvor ondt det end gør. Det handler ikke om straf, tværtimod, det handler om tilgivelse, accept og selvkærlighed. For dette er måden, du kan transformere dit eget mørke til lys og skabe balance i dig selv.

Og nej det er dæl dulme ikke let. Det kræver ofte blod, sved og tårer. Mange giver op undervejs, men det betaler sig bigtime i sidste ende, og hvert enkelt lille skridt på vejen, er et skridt mod mere harmoni, glæde og kærlighed og lykke i dit indre. Et hvert dagligt valg om at leve fra kærlighed frem for frygt bidrager ikke bare til din egen healing og opstigning, men også til hele den samlede bevidsthedshealing og opstigning på Jorden.

Og hvem vil ikke gerne det?

Du er her af en årsag smukke sjæl, og det er ikke tilfældigt, at netop du læser disse ord. Der er brug for dig og dit unikke lys på Jorden, og du er allerede godt på vej på netop din rejse fra hovedet til hjertet. Fra frygt til kærlighed.

Må din rejse blive fuld af kærlighed, lys og lethed.

You can do it.

I kærlighed

Louise Camille