Disse energimæssige bevægelser sker lige nu

Der sker så utrolig meget energimæssigt lige nu, at det er svært at beskrive med ord. De beskeder og budskaber jeg får fra spirit og som jeg i den grad selv mærker på min krop og i mit energifelt er, at vi lige nu er inde i en meget intens og kraftig energimæssig udrensning både enkeltvis men også på kollektivt plan.

Slør løftes og udviskes, gamle blokerede energimure falder og den menneskelige bevidsthed øges helt utrolig meget for øjeblikket. Det er alt sammen en del af det endelige opgør med gammel tid, og vi står nu på tærsklen til og foran porten til den nye tid. Mange er allerede gået igennem porten, andre står foran den og er parate til at tage det første skridt igennem den, men føler sig forvirrede, usikre og bange.

For at hjælpe os med at træde igennem porten og ind i den ny gyldne tidsalder og bevidsthed foregår der lige nu en kollektiv healing af os som mennesker og sjæle, hvilket betyder, at du mere end nogensinde har mulighed for at gøre op med alle dine traumer, blokeringer og begrænsninger og træde ind i dit eget guddommelige kraftfelt og den skaberkraft, du har med dig som sjæl.

For mange betyder det, at gamle dæmoner, skygger og traumer dukker op til overfladen og overvælder eller overstrømmer både tanker, følelser og kroppen, og dette kan opleves som dyk i energien igen og igen.  Bedst som vi troede, vi var forbi det værste og vi mærker en fornyet energi, skyller der en ny bølge af stærke følelser og kropslige symptomer ind over os. Du kan mærke dette som en indre og uforklarlig rastløshed, ensomhed, tristhed, energiforladthed, magtesløshed. modløshed, sorg, angst eller frygt.

Du kan også opleve gentagne perioder med sygdom og influenzalignende tilstande, svimmelhed og ondt i led og muskler.

Alt dette skyldes at dit eget mørke, dukker op til overfladen nu, så du kan kaste lys på det og lade det heale, så du endegyldigt kan træde igennem porten til den nye tid. Det mørke der dukker op består af dybe traumer og energimæssige blokeringer, som vi har med os både fra dette og tidligere liv, ligesom gamle generationstraumer også dukker frem nu.

Det hele foregår og sker i vores energifelt, auraen og på celle og DNA plan, som lige nu omkodes og opgraderes, så vi kan optage og integrere endnu større mængder af lys og forene vores krop. sjæl, sind og ånd med den nye tids energimæssige løft i bevidsthed og vibration både individuelt men også på kollektivt plan på jorden og i hele menneskeheden.

Så hold ud smukke sjæl og giv ikke op nu. Frygt ej, for dette er tiden du har ventet på. Tiden hvor du langt om længe kan aktivere dine guddommelige kræfter og leve det liv, du er kommet for at leve og levere dit unikke bidrag til jorden og menneskeheden som følge af netop dit sjæls og livsformål og din særlige sjælsvej.

Hold ud, for lige om lidt er sløret helt væk og murene endegyldigt faldet, og du kan endelig træde helt igennem porten til den nye gyldne tidsalder og leve dit liv fra sjælen og hjertet.

Kærligst

Louise Camille