Det, der meget ofte afholder os fra at opleve ægte indre lykke og være i fred med os selv og vores liv, er egoets evindelige søgen efter lykken uden for os selv. Det er tankerne om alt det, vi ønsker at opnå i fremtiden, der får os til at glemme, at vi allerede er og har alt, det vi kunne ønske os.
Vi tror fejlagtigt, at når først, vi får det rigtige job, den rigtige partner, det rigtige hus og flere penge, så bliver vi lykkelige. Men al denne evige søgen efter lykke uden for os selv gør os i virkeligheden endnu mere ulykkelige end vi er i forvejen, fordi det får os til at tro, at vi ikke er nok i os selv, og at lykken afhænger af vores ydre omstændigheder.
Når vi tror at vores lykke afhænger af noget uden for os selv, så har vi givet vores kraft væk og vil for evigt være utilfredse og ulykkelige inden i, fordi vi aldrig opnår den indre glæde, ro og tilfredsstillelse vi leder efter. Alle de store verdensreligioner lærer os om det lys og den kraft, der bor inden i os, og som er den eneste vej til sand lykke og fred.
Jesus talte om ”The kingdom of heaven” , der som mange fejlagtigt tror, ikke er et rige uden for os selv styret af en magtfuld, kontrollerende og dømmende Gud himlen , vi som mennesker er underlagt , men som i virkeligheden er den bevidsthed og det kosmiske felt, vi alle er en del af. En altomfavnende lys og kærlig bevidsthed, som vi alle er en del af og bærer i vores indre.
Det er dette indre lys, og denne iboende rene, kærlige bevidsthed, vi alle indeholder, som er vejen til ægte lykke, harmoni og fred i os selv. For at forbinde os med denne må vi i højere grad søge ind i hjertet til sjælen frem for udad i den ydre verden.
Gud kan i virkeligheden oversættes til bevidsthed. En bevidsthed af ren kærlighed, lys og kreativ, aktiv intelligens, der virker gennem os alle. Vi er alle en del af denne samlede bevidsthed, som universet består af. Og så længe vi ikke forstår dette, vil vi blive ved med at søg efter lykken uden for os selv, som noget andre skal give os. Når vi ikke er forbundet med vores eget indre lys og den universelle bevidsthed, der bor i os selv, jagter vi lykken uden for os selv i form af de relationer, vi indgår i, det arbejde, vi har, eller i form af higen efter materielle goder og ejendele eller social status.
Vi tror fejlagtigt, at andre mennesker, materielle ting og penge kan udfylde tomrummet inden i og gøre os lykkelige. I virkeligheden er en sådan overbevisning at give sin egen kraft og styrke væk. Lige så snart du placerer din egen lykke som afhængig af noget uden for dig selv, har du givet al din kraft og din styrke væk og vil igen og igen opleve, at du aldrig rigtig bliver tilfreds og lykkelig inden i, fordi din lykke hele tiden er afhængig af andre mennesker og ydre omstændigheder i dit liv, som fx en romantisk partner, en bestemt type bolig, et bestemt jobtitel, en bil, bestemte ejendele osv.
Det kan også meget vel være du opnår en høj social status, får dit drømmehus, den perfekte partner og dit drømmejob. Men ofte er dette blot for at finde ud af, at du stadig mangler noget uden at kunne sætte fingeren på, hvad dette noget er. Dette noget er forbindelsen til dit indre, din egen guddommelige bevidsthed, der bor i din sjæl og i dit hjerte som aldrig nogensinde er afhængig af dine ydre omstændigheder, som noget der vil gøre dig lykkelig.
Det som sjælen søger at udtrykke og som fylder dit hjerte og dit indre med ægte glæde er din evne til at lade den guddommelige bevidsthed og intelligens flyde frit igennem dig som en kanal på jorden, således at du kan udtrykke denne kærlige og kreative intelligens på netop din unikke måde. Og når du gør dette, og i højere grad tillader dig at være forbundet til denne indre bevidsthed, afhænger dit liv og din glæde ikke længere af navnet på din bil, din bolig, din jobtitel, en kæreste eller et ægteskab, eller andre relationer, fordi du ved at du er nok i dig selv.
Når du erkender at du i virkeligheden er i ét med universet, med Gud, kosmos, hvad end du kalder det, fordi du ved, at du selv blot er et udtryk for dette, oplever du ikke længere dig selv som værende adskilt. Når du forstår essensen af, at du selv er en del af Gud, Universet, at du er en guddomsgnist, en sjæl, der har taget midlertidigt bo i en fysisk krop på Jorden, slipper du stille og roligt egoet og lader dig fylde op indefra af en dyb indre tillid, tryghed, fred og glæde over at være i live netop nu og over at få lov at være kanal for guddommeligt lys og kreativ intelligens uanset, de ydre rammer i dit liv.
Du er ikke længere afhængig af at have en partner for at føle dig hel og for at føle glæde i dit liv. En partner bliver i stedet et tilvalg og, et skønt supplement i dit liv, som kan give dig endnu mere kærlighed og glæde, men en partner har ikke længere til opgave at udfylde et indre tomrum eller dulme følelsen af ensomhed, fordi du ikke længere føler dig adskilt men ved, at du allerede er hel i dig selv, og at du allerede er nok og har nok.
Du er heller ikke længere afhængig af andre relationer, en bestemt uddannelsestitel, et bestemt job, et særligt beløb på bankkontoen, bestemte ejendele eller et bestemt udseende for at føle lykke og glæde i livet. Disse ydre omstændigheder bliver ligesom en partner vidunderlige bonusser i dit liv, som du kan nyde, men du er ikke afhængig af dem på en måde, der gør, at mister du disse mennesker, titler eller ejendele, føler du ikke længere en indre glæde eller lykke.
I så fald er det egoet, der har sit tag i dig. Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at du ikke vil sørge over tab af mennesker du elsker, eller blive ked af eller frustreret over at miste fx et job eller bestemte ejendele, du holder af, men din grundlæggende følelse af glæde i livet er ikke betinget af disse ydre ting.
Det er udelukkende egoet, der får os til at tro, at vi mangler noget og at dette noget kan opnås via de ydre omstændigheder eller via andre mennesker. Sjælen er fuldstændig ligeglad med de ydre forhold. Den søger blot til en hver tid at udtrykke den guddommelige kærlighed, bevidsthed og kreativitet via de unikke gaver og evner, som netop du har, og som du er her for at udtrykke og bidrage med.
Tænk engang på hvilken situation du sætter et andet menneske i ved at forvente at han eller hun skal gøre dig lykkelig. Det er en umulig opgave for andre at tage på sig og det kan næsten kun ende galt. Vi har hver i sær selv helt og aldeles ansvaret for vores egen lykke og glæde og for at leve det liv, vi selv mener er rigtigt for os. Dette kan aldrig være andres ansvar. Andre mennesker kan bidrage til vores lykke, men de kan aldrig drages til ansvar for den.
De fleste af os glemmer, at vi selv er skabere af vores eget liv og lykke. Vi glemmer vores eget guddommelige udtryk og den mission, vi er her for at fuldføre, fordi vi qua den familie, de omgivelser og det samfund, vi vokser op i ofte er nødt til at undertrykke vores sande udtryk og vores egentlige gaver og talenter, fordi de ikke passer ind de specifikke normer, der omgiver os. Det være sig familiens normer, lokalsamfundet eller samfundets normer om hvad ”det gode liv” er, og hvornår man lever op til det at være et godt og ”rigtigt menneske”.
Vi lever desværre i en tid, hvor der sjældent er plads til at dyrke det enkelte individs unikke kvaliteter og talenter, fordi de ikke passer ind i de kasser, rammer og strukturer, som præger størstedelen af samfundet og dets forskellige institutioner som fx daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, offentlige institutioner, arbejdspladser m.fl.
Alle disse er præget af de aktuelle herskende diskurser som i størstedelen af de vestlige samfund, handler om profit, konkurrence, præstation og det enkelte individ, som udelukkende være værdifuldt i form af det denne kan og ikke i kraft af det, den enkelte er.
Det betyder, at de fleste mennesker vokser op med den overbevisning, at de kun er noget i kraft af det, de kan præstere og at de ikke er noget værdifuldt i kraft af den de er. Den rene væren, nysgerrighed og evne til at være i nuet og udfolde sig naturligt ud fra den indre verden, dvs., den rene guddommelige bevidsthed, som den enkelte er et unikt udtryk for, og som vi alle fødes med, visner, drukner og undertrykkes ofte langsomt gennem barndommen, ungdommen og voksenlivet i forsøget på at passe ind og være ”rigtige” i andres øjne. I forsøget på at passe ind i samfundets institutioner og normer om, hvad ”det gode liv” er.
De individuelle unikke evner og talenter som vi hver især fødes med, og som vi er her for at udtrykke og bidrage med som en del af den helhed, vi lever i og er en del af må ofte gradvist vige for det, som majoriteten i et samfund har besluttet, er det den rigtige måde at være og leve på. Disse herskende normer og diskurser i et det pågældende samfund gennemsyrer alle samfundets institutioner, det være sig familien, uddannelsesinstitutioner, virksomheder eller offentlige instanser. Alle disse institutioner som udgør fundamentet i det pågældende samfund, danner grundlaget for de overbevisninger, vi som enkelte individer vokser op med, og som gennem livet indlejres som mentale forestillinger og tankemønstre om, hvad det gode liv er.
Når der, som aktuelt, hersker en norm og en overbevisning om, at vi alle helst skal leve og være nogenlunde ens, kunne de samme ting på de samme tidspunkter, og at det er den enkeltes evne til ydre præstationer, der afgør hvor succesfuld han eller hun er og kan blive, så bliver dette for de fleste også måden de forsøger at leve på og at skabe det liv, de anser for værende rigtig. Dette uagtet af at de i deres indre i virkeligheden længes efter en helt anden måde at leve og være på. Men fordi vores higen efter at passe ind i normen og føle os noget værd er så stærk, når det er egoet, der styrer os, tilpasser langt de fleste mennesker sig den givne norm det givne samfund af ren og skær frygt for at skille sig ud og blive stemplet som afviger.
Netop denne frygt for at være afviger og skille sig ud er en stærk drivkraft for de fleste som gør, at de selvom de i deres inderste kan mærke, at den måde de lever på ikke føles rigtig, eller at de ikke oplever at udtrykke og udleve deres sande jeg, så indordner de sig alligevel i den familie, de omgivelser og det samfund, de er en del af.
En af grundende til dette er, at rigtig mange nuværende inkarnerede sjæle har talrige tidligere liv bag sig, hvor de har forsøgt at gå mod strømmen eller gøre oprør mod samfundets institutioner og magthavere, men er endt med at blive ydmyget straffet og slået ihjel for det. Denne dybe frygt for at blive straffet og ydmyget sidder dybt i rigtig mange og gør, at selvom de kan både se og mærke, at det liv de lever og den måde, hvorpå samfundet fungerer på føles forkert, så holder frygten dem tilbage fra at bryde med de disse indgroede normer og strukturer, som hersker i det pågældende samfund. De tør ganske enkelt ikke af frygt for at blive straffet.
Og selvom vi i det nuværende vestlige samfund (så vidt vides) ikke har grund til at frygte for livet, fordi vi vælger at gå imod normen eller på anden måde skiller os ud ved at leve et anderledes liv end majoriteten, så styrer denne dybe og gamle frygt alligevel langt de fleste på en sådan måde, at de tilpasser sig og lader sig nøjes, og slås til tåls med at ”sådan er det jo”, eller de overbeviser sig selv om at ”man kan jo ikke bare gøre og leve som man vil”.
Men hele pointen er, at det på denne måde bliver samfundet, andre mennesker, din egen frygt og dine ydre omstændigheder, der kommer til at styre, hvordan du lever dit liv. Det er på tide, at vi bryder med denne frygt og de normer, der har styret og defineret hvordan det enkelte menneske skal leve sit liv og i stedet søge indad og begynde at leve livet inde fra og ud uagtet af den pågældende norm i samfundet eller andre mennesker siger.
Tiden er kommet til at bryde med de gamle strukturer og bygge nogle nye op. Dette gælder både individuelt som kollektivt. Vi må nedbryde de gamle negative maskuline og frygtbaserede strukturer og skabe nye normer og strukturer for os selv og i samfundet, som er baseret på den nyt tids energier og frekvenser, hvor den nye maskuline energi og den ny tids feminine energi sætter det enkelte menneske fri til at tage lederskab og ejerskab af deres eget liv og skæbne og som medskabere af en verden baseret på frihed, fællesskab, respekt, ligeværdighed, empati, rummelighed, tolerance og fred.
Vi har i alt for mange år levet ud fra overbevisningen om ”dem og os”. De ”normale” versus ”afvigerne”. Men overbevisningen om ”dem og os” er blot en illusion, eftersom vi ikke er adskilte som mennesker, men alle en del af den samme bevidsthed, det samme felt, det samme univers. Vi bilder os ind, at vi lever i et samfund baseret på tillid, ligeværdighed, åbenhed, tolerance og fællesskaber med respekt for den enkeltes unikke livssyn og personlighed, alt imens de politiske, økonomiske og sociale strukturer i årtier udelukkende har skabt rammer, reformer og regler, der igen og igen har indskrænket det enkelte menneskes udfoldelse baseret på dennes særegne og unikke kvaliteter, evner og gaver, ved netop at definere, hvad der er ”det gode og rigtige liv” for alle.
Det er netop nu, vi har chancen og muligheden for at bryde med disse gamle overbevisninger og selv begynde at definere, hvad det gode liv er, og på den måde bryde med den gamle tids forestillinger om, hvad der er rigtig og forkert. Den ekstraordinære tid, vi befinder os i lige nu, giver os hver især en mulighed for virkelig at søge indad og langt om længe lytte til sjælens og hjertets stemme, som den bedste vejviser og GPS til det gode liv, fordi dette aldrig kan defineres af noget udefra, men må komme fra din egen sjæl, som til stadighed forsøger at udtrykke sig som den guddommelige bevidsthed, du er en del af på netop din unikke måde.
Verden har brug for dig og dit lys smukke sjæl.
Let it shine!
I kærlighed
Louise Camille