Når englene healer

Langt de fleste af os forbinder helbredelse og healing med den lægevidenskabelige verden og det traditionelle system. De fleste der oplever smerte, ubehag eller andre fysiske og psykiske symptomer går til lægen, som stiller en diagnose, og som i mange tilfælde udleverer en eller anden recept på noget medicin, som herefter indtages i den foreskrevne periode, og så er alt er godt, og ”problemet” er løst……tror vi. Lige ind til problemet dukker op igen eller udtrykker sig på en anden måde via nye fysiske eller psykiske symptomer.

Vi vil så gerne fjerne, fixe eliminere og hurtigst muligt skille os af med den smertefulde eller ubehagelige tilstand, at vi ofte glemmer at kigge bagom de symptomer, vi harog se på, hvad det er kroppen og sjælen prøver at fortælle os.

Da jeg selv tidligere i mit liv gik ned med et brag af et stresskollaps, fordi jeg i mange år ikke havde lyttet til mig selv, min sjæl og min krop, var det første jeg fik tilbudt hos lægen en recept på antidepressivt medicin, de såkaldte lykkepiller. Alene begrebet ”lykkepiller” er i sig selv lidt tragikomisk, jeg mener, hele tanken om at en pille skulle kunne gøre dig lykkelig?

Jeg fik at vide af lægen af en sådan pille kunne tage toppen af den stress og angst, jeg havde i mit system, så jeg hurtigst muligt kunne komme tilbage på arbejde og i gang igen, og at det var klart det bedste for mig. Jeg blev altså tilbudt en pille, der kunne lægge låg på og begrave min egen krop og sjæls hvisken om, at der var noget galt i mit liv, så jeg kunne skynde mig at gå tilbage til præcis det, der var med til at gøre mig syg.

Var jeg ulykkelig i den periode? Ja mon ikke, hele mit system og min sjæl skreg på ro, hvile og forandring i mit liv på en måde som ingen pille i verden ville nogensinde ville kunne fixe.

Jeg vidste dybt inde i mig selv, at det jeg havde brug for var ro og hvile og at finde vejen hjem til mig selv igen, fordi jeg i så mange år, ja faktisk hele mit liv, havde overhørt min egen sjæl, min indre stemme, som så mange gange havde hvisket til mig, at jeg var på afveje, fordi jeg i så mange år havde levet et liv baseret på tanker og ideer om, hvad alle andre forventede af mig, og haft travlt med at tage mig af alle andre end mig selv.

Jeg tog modvilligt imod den recept, som lægen gav mig, men droppede efter kort tid at tage pillerne, da jeg ganske enkelt ikke kunne forlige mig med at skulle tage en pille for at have glemt mig selv i så mange år, blot for at gøre det igen. Alligevel glemte jeg mig selv igen……….

Hvorfor?

Fordi jeg stadig var alt for optaget af hvad jeg troede alle andre forventede af mig.  Optaget af at komme tilbage til mit arbejde og vise, at jeg var stærk og at jeg havde styr på det hele. Bange for at virke svag og overgive mig til den smertefulde proces det er, når du finder ud af, at du har levet meget af dit liv på en løgn over for dig selv. Så jeg gjorde, som lægen sagde og skyndte mig tilbage til mit arbejde fyldt med stress og angst i hele kroppen. Jeg overbeviste mig selv om, at det var mig der var noget galt med, at jeg svag og sensitiv og derfor ikke kunne klare så meget som andre og nu måtte jeg bare se at tage mig sammen og komme ind i kampen.

Det lykkedes mig at kæmpe mig tilbage på mit arbejde, hvor jeg i en lang periode gik på arbejde hver dag med så meget stress og angst i kroppen, at jeg kun lige nøjagtig kunne holde ud at være til.  Alt i mig skreg på at komme væk, give op, give slip og finde et hul jeg kunne begrave mig, men jeg gav ikke op før jeg endnu engang faldt direkte ned i det mørkeste hul. Denne gang længere og dybere end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Det tog mig MEGET lang tid at komme op igen, og det er både den tungeste, hårdeste og mest udfordrende tid i mit liv, men samtidig den smukkeste mest, livsforandrende og transformerende tid, hvor jeg langsomt fandt vejen hjem til mig selv igen. Hjem i min egen essens, min sjæl og mit sande jeg.

Det var midt i alt dette mørke, tunge og smertefulde at englene mine guider og alle universets hjælpere åbenbarede sig for mig og langsomt, blidt og kærligt viste mig vejen tilbage til mig selv og min sjæl. Tilbage til den del af mig selv, jeg havde lagt låg på og fornægtet i så mange år af hensyn til min omverden og andre mennesker omkring mig.

Gennem kærlig guidning og healing viste de mig, hvem jeg er, hvorfor jeg er her, og hvad jeg er her for. Jeg blev guidet gennem den sværeste men smukkeste personlige proces i hele mit liv. Processen med at forbinde mig med min sjæl og vække mine medfødte intuitive evner, som jeg havde gemt væk i så mange år.

Aldrig har jeg oplevet så meget guidance, kærlighed, støtte og healing, som jeg har fået af englene. Ingen psykolog, terapeut eller læge kan nogensinde komme i nærheden af den healing og helbredelse, som englene har givet mig, og da slet ikke en kemisk pille som, efter min mening, blot lægger låg på alt det, der i virkeligheden skreg på at blive hørt, set og lyttet til. Alle de undertrykte følelser, blokeringer og traumer, som hungrede efter at komme frem i lyset og blive opløst, healet og transformeret, så jeg langt om længe kunne begynde at leve det liv, der er sandt for mig.  Et liv i overensstemmelse med min egen essens, min sjæl og mit livsformål.

Forstå mig ret, jeg er ikke modstander af læger og medicin generelt.  Lægevidenskaben skaber hele tiden fantastiske gennembrud og redder dagligt mange liv, som vi ikke kan være foruden. Det jeg er modstander af er at tro, at vi kan helbrede og behandle alt ved hjælp af medicin og af, at der meget ofte udelukkende symptombehandles frem for at se på de bagvedliggende årsager til, at folk bliver syge ved at inddrage hele mennesket, både krop, sind og sjæl.

Jeg er ikke længere tvivl om, at vi selv er medskabere af de sygdomme, lidelser og smerter, vi oplever i løbet af vores liv igennem vores eget tanke og følelsesliv.  Vi hænger sammen som en helhed og en hver tanke og følelse sætter spor i vores krop på godt og ondt.

Vores krop agerer blot budbringer for sjælen og for de ubalancer, vi har i vores samlede energisystem. På den måde er kroppen enorm intelligent og viser os hele tiden, hvis vi er på afveje. Spørgsmålet er blot om, vi så lytter til kroppens budskaber, eller om vi ignorerer dem og lægger låg på fx med en pille.

Jeg er heller ikke længere tvivl om, at der findes et kæmpe univers med en hær af magiske lyshjælpere, der står til rådighed for at hjælpe os med at heale, helbrede og opløse alle de følelsesmæssige sår, vi har med os både fra dette og tidligere liv, og det ærgrer mig, at så mange fornægter, at der findes mere end det, vi kan se og mærke med det fysiske øje, og dermed ikke gør brug af nogle af de mest fantastiske kærlige og healende energier, vi har til rådighed, bare fordi vi ikke kan se dem eller bevise dem.

Englene har lært mig og lærer mig stadig, at vi mennesker har en helt fantastisk evne til at helbrede os selv, når vi tør at se på de følelser, traumer og blokeringer, der ligge bagved de sygdomme og lidelser vi får. At alting i os hænger sammen og er en del af en større helhed og enhed, som vi ikke kan skille ad. De lærer mig også, at vi altid kan række hånden ud og bede dem og universet om healing og hjælp.

Derfor tager jeg i dag meget sjældent medicin og piller med mindre det er yderst nødvendigt, men undersøger hver gang jeg får fysiske eller psykiske symptomer, hvad der kan ligge bag disse af følelser, tanker og blokeringer, som jeg er nødt til at kigge på, eller som er en del af en helt naturlig udviklingsproces. Derudover spørger jeg også altid mine engle og guider til råds om, hvad det handler om, og hvordan det evt. kan afhjælpes, ligesom jeg altid beder om healing til det pågældende område og symptom.

For nylig oplevede jeg et fysisk symptom, der ville få de fleste til at gå i panik og slå alarm og straks tænke død og ulykke. Udover at jeg instinktivt vidste, at det ikke var alvorligt, men blot en del min egen spirituelle og personlige udviklingsproces lige nu, spurgte jeg i stedet englene til råds, som fortalte mig præcis, hvad det handlede om, hvorfor det var der, og hvad jeg kunne gøre her og nu og fremover for at heale det.

Så i stedet for at skynde mig til lægen (som sikkert også ville slå alarm), så bad jeg englene om healing til det pågældende symptom og alt, hvad der er involveret i dette og forsøgte at forholde mig i ro og i tillid til, at jeg kunne stole på englenes vejledning og healing. Dette til stor modstand hos mine nærmeste, der gang på gang bad mig om at gå til lægen.

Selvom jeg flere gange blev grebet af frygt og angst, vidste jeg dybt inde i mit hjerte, at jeg kunne stole på englene, og at det ville blive healet. Jeg blev ved med at bede om healing og helbredelse og modtog dagligt den meste fantastiske healing af bl.a. Ærkeenglen Rafael og hans healende team af engle samt andre universelle energier som reiki og krystalenergier.

Efter en forholdsvis kort periode begyndte symptomerne stille og roligt at aftage og efter endnu noget tid var symptomerne fuldstændig væk og jeg mærker intet til det længere.

Jeg er så glad for at jeg lyttede til mig selv, min intuition og mine engle og guider frem for straks at gå i panik og måske skabe yderligere panik og frygt. Igen vil jeg understrege, at min pointe ikke er, at vi skal afholde os fra at opsøge læge og hjælp i det traditionelle system, men at vi skal huske også at lytte og mærke indad til det, vores egen krop, intuition og sjæl fortæller os og inddrage ALLE de muligheder vi har for hjælp, vejledning og healing både i det traditionelle system og fra “den anden side” og ikke mindst TRO på det, selvom vi ikke kan forklare, se, måle eller bevise det.

Kærligst

Louise Camille